2. jun. 2011
Af af Thomas Flindt

Henning Jensen: Jeg sad inde for spirituskørsel

Henning Jensen
Henning Jensen
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Henning Jensen har været ude for lidt af hvert i sit liv – også en tur i brummen.

Tanken om at ens far blev brændt ihjel i sin hospitalsseng, eller det at have selvmordstanker tærer hårdt på et menneskes psykiske tilstand. Begge ting har skuespilleren Henning Jensen været ude for.

Nu afslører han så også, at han har været i fængsel på grund af spirituskørsel. Det må dog siges at være vand ved siden af de andre oplevelser, men den har alligevel tømret sig fast til Henning Jensen samvittighed, og vil muligvis følge ham resten af livet.

- Det var en forfærdelig oplevelse. Jeg havde det, som om jeg havde skyld siddende i hver eneste pore af min krop, da jeg gik derfra. Da jeg nåede togstationen i Aalborg, gik jeg direkte ind og købte en billet til første klasse, for at jeg ikke skulle føle mig helt nede i kulkælderen, fortæller Henning Jensen til Ekstrabladet.

Skuespilleren har nu fundet lykken, og er gift med sin store kærlighed Solbjørg. Sidste år sad han i BILLED-BLADETs "Røde Stol", og kunne med stor tilfredshed i stemmen svare på "om han var lykkelig":

- Ja, uden helt at vide, hvad lykke er, så kan jeg ikke forestille mig, jeg skulle ha' det ret meget bedre, end jeg har nu.

Læs mere om: