12. jul. 2023
Af Julie Nolsöe

Her er alle årets revy-nomineringer: Én ting går igen i alle kategorier

I boble: Niels Ellegaard og Niels Olsen Stort billede: Bodil Jørgensen og Merete Mærkedahl
I boble: Niels Ellegaard og Niels Olsen Stort billede: Bodil Jørgensen og Merete Mærkedahl
Foto: Søren Jul Lamberth/Gregers Overvad
Der er et meget tydeligt, gennemgående tema blandt nomineringerne fra Revyernes Revy

Mens solen luner over landet, strømmer danskerne til de store revyer for at lade sig underholde af sjove sketches, fængende musik og fænomenalt skuespil.

Når sommeren så først går på hæld, er det tid til at hylde de store talenter, der i løbet af de varme måneder har ydet deres allerbedste på de skrå brædder.

Den 20. august afholdes Revyernes Revy, som er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor alle landets revyer mødes og nogle af årets bedste numre vil blive fremført.

På den festlige aften, som finder sted i Teltet på Bakken, vil de allerbedste revy-talenter blive kåret og hyldet, og allerede nu har Revyernes Revy afsløret, hvem der er nomineret.

Én ting går igen i alle kategorier

Ved et hurtigt blik på listen over nominerede, som kan ses i sin fulde længde nedenfor, er der særligt én ting, der springer i øjnene.

I hver af de i alt fire kategorier er store talenter fra Cirkusrevyen nemlig blevet nomineret.

Således har både Bodil Jørgensen og Merete Mærkedahl, som begge er prominente navne på plakaten hos Cirkusrevyen, chancen for at vinde i kategorien "Årets Dirch", mens også Cirkusrevyens komponist, Joakim Pedersen, har mulighed for at tage prisen som "Årets revykomponist" med sig hjem.

Også selve revyen har mulighed for at vinde i kategorien "Årets revy", og forfatterne René Vase og Jannik Fuglsang har mulighed for at vinde i kategorien "Årets revyforfatter" for deres store arbejde på Cirkusrevyen.

Se hele listen med alle de nominerede nedenfor:

ÅRETS DIRCH - ÅRETS REVYKUNSTNER
De nominerede er:

  • Bodil Jørgensen, Cirkusrevyen
  • Merete Mærkedahl, Cirkusrevyen
  • Rasmus Krogsgaard, Revykøbing - Nykøbing Falster Revyen

ÅRETS REVYFORFATTER
De nominerede er:

  • Vase & Fuglsang
    "Vore dage er talte" og "Med rumklang på", Cirkusrevyen
    "Når venstremænd græder", Odense Sommerrevy
  • Kasper le Fevre
    "Det allersidste ord" og "Livets Lotteri", Hjørring Revyen
  • Carl-Erik Sørensen
    "Gi' mig en krise", Cirkusrevyen
    "Stuegang", Græsted Revyen

ÅRETS REVYKOMPONIST
De nominerede er:

  • Joakim Pedersen, Cirkusrevyen
  • Henrik Silver, Odsherred Sommerrevy
  • Johann Gustav, Bornholms Sommerrevy

ÅRETS REVY
De nominerede er:

  • Cirkusrevyen
  • Sønderborg Sommer Revy Show
  • Revykøbing - Nykøbing Falster Revyen

ØVRIGE PRISER - OFFENTLIGGØRES PÅ DAGEN:

ÅRETS ÆRESPRIS
Vælges af Skuespillerforeningens bestyrelse
Prisen sponsoreres af Danske Populær Autorer

ÅRETS TALENTPRIS
Vælges af juryen
Prisen sponsoreres af Dansk Solistforbund

REVYPRISEN 2023
Indstilles af forestillingens producer og medproducere og kåret af Skuespillerforeningen.
Prisen sponsoreres af Revy Danmark

Læs mere om: