
Jeanne Boel er flyttet fra 330 kvadratmeter til 60

Efter seks år blev 2024 det sidste år, hvor Jeanne Boel og Kim Kristensen var direktørpar for Sønderborg Sommer Revy Show.
Nu er revyen overtaget af ægteparret Jeff og Kim Ace Schjerlund.
Jeanne Boel fortæller til BILLED-BLADET, at hun og ægtemanden har været gennem en hård tid, hvor de aldrig rigtig kom på omgangshøjde efter corona-årene.

Nu har Jeanne Boel en fyldt arbejdskalender og skal blandt andet bruge sommeren på at instruere musicalen ”Alladin” på Sjællands Teater i Holbæk.
Fra stort hus til lille sommerhus
Krisen har dog også indebåret en flytning – fra et 330 kvadratmeter stort hus i Sønderborg til et 60 kvadratmeter lille sommerhus i Munkerup i Gilleleje.
Men det klager, Jeanne Boel heller ikke over.
- Vi må heldigvis gerne bo der hele året, og vi er ved at få bygget til. Vi har altid været økonomisk fornuftige. Vi tænker os om og lever efter det, vi har, fortæller Jeanne Boel.

Tæt på familien
- Vi havde heller ingen interesse i at bliver boende i Sønderborg. Vi har familie og venner på Sjælland. Munkerup er skønt – vi brugte byen, da vi var unge. Nu bruger vi mest København, hvis vi skal i teatret.

Jeanne Boel har ikke selv fået børn, men er bonusmor til Klaus’ søn, Lukas, der i dag er 40 og nu selv er blevet far. Så der er kommet børnebørn til
- Ja, to piger Kaya på fire og et halvt og Annika på to, som jeg er ”tante farmor” til, så det er også dejligt at være tættere på dem.