1. dec. 2023
Af Sofie Nymand

Jørgen Reenberg mødte kun sin kendte søster én gang: Datidens store skuespilpar førte dem sammen

Jørgen Reenberg med Grethe Thordahl i filmen Fodboldpræsten.
Jørgen Reenberg med Grethe Thordahl i filmen Fodboldpræsten.
Foto: Sven Gjørling/Ritzau Scanpix
Han var skuespiller. Hun var instruktør. Selv om skuespilverdenen synes lille – især i Danmark – mødte de kendte søskende kun hinanden én gang. Mødet blev arrangeret af et af datidens største skuespilpar.

I løbet af december bringer vi BILLED-BLADETs nostalgiske julekalender, hvor vi hver dag frem til juleaften pakker en historie ud fra dansk underholdnings både glamourøse og brogede fortid. Vi dykker ned i filmklassikerens finurlige detaljer, de glemte skæbner og giver et gensyn med datidens helt store skuespillere.

Han voksede op som et vaskeægte enebarn. Men det var han langt fra.

Jørgen Reenberg voksede op i indre København som søn af skuespillerparret Holger Reenberg og Ellen Carstensen Reenberg. Begge hans forældre var tilknyttet Det Kongelige Teater, og fra barnsben blev han tryllebundet af teaterverdenen.

Trods sin fars modvilje var han gal for at komme i gang som skuespiller, og som 18-årig blev Jørgen Reenberg optaget på Det Kongelige Teaters Elevskole. Siden medvirkede han også på film i blandt andet "Fodboldpræsten" og i "Far til fire", hvor han spillede over for sin mor.

Han var ikke den eneste i familien, der havde valgt at gå den vej. Holger Reenberg, der døde, da Jørgen var 15 år gammel, havde fire børn, da han mødte den tredive år yngre Ellen.

Tre børn fra to tidligere ægteskaber. Og en datter uden for ægteskab. Og alle hans børn valgte teater- og filmverdenen som levevej.

Fra sit første ægteskab med skuespillerinden Marie Sophie Christine Sørensen, fik Holger Reenberg børnene Palle og Ellen, der begge blev skuespillere. Ligesom en romance med Olga Svendsen resulterede i datteren Elga Olga. Ligesom sin mor bragede Elga Olga igennem som revyskuespillerinde, hvor ”Solitudevej” blev hendes store vise.

I sit andet ægteskab fik Holger Reenberg datteren Annelise, hvis navn kan ses i krediteringen på de helt store filmklassikere.

Hun blev en af landets store instruktører og generaliebladet indeholder alt fra ”Min søsters børn”-filmene og ”Frøken Nitouche” til ”Styrmand Karlsen” og ”Baronessen fra Benzintanken”.

Selv om skuespilbranchen synes lille, især i lille Danmark, stødte Jørgen Reenberg ikke på sin kendte instruktør-søster i den verden, som de på mange måder delte.

Ikke på teatret, ej heller på filmoptagelser.

Annelise Reenberg nægtede kontakten med sin skuespiller-far. Forældrenes brud havde været hårdt. Der var had, misundelse og gnidder mellem parterne, og det havde påvirket datteren.

Men én gang mødte Jørgen Reenberg sin kendte søster – og det var blevet arrangeret af deres fælles venner, skuespillerparret Axel Strøbye og Hanne Borchsenius.

Det fortalte Jørgen Reenberg sin biografi ”Men voksen blev jeg aldrig”:

– Jeg har kun mødt Annelise én gang i mit liv. Det var til Axel Strøbyes og Hanne Borchsenius’ bryllup i Klampenborg i en stor villa.

– Da oplevede jeg det mærkværdige, at jeg – der jo på det tidspunkt var en kendt og voksen skuespiller – pludselig kom ind i et lille mørkt rum i villaen, hvor Axel og Hanne havde arrangeret, at vi skulle mødes, og sagde ”Goddag Annelise. Ja vi kender jo ikke hinanden, men jeg kan da ikke gå herfra uden at sige goddag til dig og – hvis jeg må – give dig et kys på kinden”.

Dette måtte Jørgen Reenberg godt. De talte om, at de begge nok havde nedarvet deres fars, og så afsluttede de samtalen med ordene om at ses igen. Det gjorde de dog aldrig.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-23/20050714-104907-4-3965x5457ma.jpg
Axel Strøbye, som ligesom Jørgen Reenberg var tilknyttet Det Kongelige Teater i en årrække og spillede hovedrollen i "Min søsters børn", med sin hustru Hanne Borchsenius.
Foto: Ulla Aue/Ritzau Scanpix

Selv om Jørgen Reenberg aldrig fik et tæt forhold til sin søster Annelise, fik de et godt et.

Det gjorde han til alle sine halvsøskende – også Elga Olga, som han kontaktede sent i livet. Og han var taknemmelig for, at han fik kontakt til de søskende, som han havde undværet i barndommen.

Læs mere om: