Julie Steincke om kæresten: Først var det begær
Hun havde ikke ligefrem regnet med, at hun skulle løbe ind i sit livs kærlighed midt på gaden i London. Men det var ikke desto, hvad der skete for skuespilleren Julie Steincke, da hun for ni år siden mødte Ylan Hirschfield.
Høj og flot var han. Mørk og med store læber lige til at kysse. Og hans duft ramte hende lige i maven, der han henvendte sig til hende. Julie Steincke startede ud med en afvisning, men det hjalp ikke stort.
- Jeg spillede virkelig spillet, da jeg mødte Ylan, for han var meget smuk, og jeg var sikker på, at han var en skørtejæger, for han omgikkes mange smukke modeller, siger Julie Steincke.
Julie Steincke elsker at have en kæreste
Derfor var hun aldrig den, der greb telefonen først for at skrive til ham, men hun lod sig gladelig jage af den smukke brite, der heldigvis havde fået øjnene op for den engelskfødte skuespiller.
- Han var spændende og udadvendt og meget mand. Vi havde samme humor, og jeg fandt jo siden ud af, at han foretrækker kvinder med kurver, siger skuespilleren.
Julie Steincke havde nemlig på det tidspunkt været single i et år efter et forhold, hvor hun havde været meget forelsket, og hun havde egentlig mest brug for bare at date en fyr, hun kunne hygge sig med.
- Vi var stik modsatte af hinanden, og jeg løj mig faktisk yngre til at starte med. Det var bare sjov og ballade, hvilket er atypisk mig, for jeg elsker romantik og at have en kæreste. Jeg er vild med kærlighed og tryghed, siger Julie Steincke.
Skuespilleren flytter sammen med kæresten
Men suget i maven efter den smukke mand var så kraftigt, at hun ikke kunne stoppe. I dag ni år senere får hun det stadig, når de finder tid til at ses på tværs af landegrænser og deres travle arbejdsliv. Snart flytter parret for første gang sammen i Danmark i Hellerup nord for København.