Kasper Holten bliver ny chef for Det Kongelige Teater

Kasper Holten

Kasper Holten

Foto: Martin Høien
Den 1. september tiltræder 45-årige Kasper Holten som ny chef for Det Kongelige Teater.

Han er en kreativ og sprudlende sjæl, men Kasper Holten har tidligere bevist, at han også mestrer det administrative.

I en pressemeddelelse oplyser Det Kongelige Teater, at Kasper Holten netop er udnævnt til ny chef for Det Kongelige Teater, hvor han afløser Morten Hesseldahl, der fratræder stillingen til fordel for en stilling som direktør på Gyldendal.

Erfaren chef

Og når han den 1. september tiltræder i sin nye stilling, er det ikke nyt land Kasper Holten betræder.

Rollen som chef har han haft tidligere – oven i købet også på Det Kongelige Teater.

Fra 2000-2011 var han operachef på Det Kongelige Teater, og han var med til at køre det dengang nye operahus i stilling.

I 2011 blev han operachef i Royal Opera House Covent Garden og boede i den forbindelse i London.

Hjem til Danmark

Sidste år vendte han og familien hjem til Danmark, hvor Kasper Holten har arbejdet freelance og blandt andet har instrueret den anmelderroste ”The Book of Mormon”, der i øjeblikket spiller lystigt på Det Ny Teater.

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

Det har han også prøvet mange gange før.

Gennem årene har Kasper Holten iscenesat mere end 70 operaer, dramaer, musicals m.v. i Danmark, det øvrige Europa og også i Rusland, Kina, Australien og Argentina.

- Vi er rigtig glade for, at Det Kongelige Teater får en stærk, faglig profil og en stærk personlighed som ny leder, lyder det fra Det Kongelige Teater.

Kasper helt privat

Alder:  45 år – født 29. marts 1973

Ægtefæller: Kamilla Gregersen (2002-2008). Kasper Holten har de seneste 10 år dannet par med danser og koreograf Signe Fabricius.

Forældre: Tidligere nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen og cand.polit. Henning Holten.

Børn: Kasper Holten og Signe Fabricius har to døtre på seks og fire år.

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden