Kendt fra Badehotellet: Ulla Vejby får ny rolle

Ulla Vejby

Ulla Vejby

Foto: Hanne Juul
Ulla Vejby er bedst kendt for sin rolle som Edith i successerien ”Badehotellet”. Nu kan man snart se hende i en ny rolle.

Med runde briller, en knold i nakken og klædt i tern. Sådan kender de fleste Ulla Vejby, når hun spiller den hurtigsnakkende stuepige i TV 2s ”Badehotellet”. Men nu kan man snart se Ulla Vejby i en ny rolle.

Til foråret indtager hun de skrå brædder og debuterer på Folketeatret.

Det skriver Have Kommunikation i en pressemeddelelse.

Her har hun en rolle i teaterversionen af Hella Joofs humoristiske komedie fra 2004 ”Oh Happy Day”, der får premiere på Folketeatret til marts.

Romantik, humor og sang

Ligesom i filmen byder ”Oh Happy Day” på romantik, humor og sang, der flettes sammen på skønneste vis, når der bliver sat gang i en stillestående landsby med gospelsang.

Der ruskes også godt og grundigt op i hovedpersonen Hannah, som står midt i livet og længes efter noget mere end samværet med revisormanden Carsten. Hun og veninden Grethe synger i det lille, lokale kirkekor, hvor samværet og sandkagen er vigtigere end sangen.

Men da Hannah og Grethe oplever en koncert med et stort, berømt gospelkor, vækkes kvindernes lyst til selv at synge gospel. Så de opsøger den karismatiske gospelsanger, Jackson, for at sætte fut i deres lille kirkekor.

Spiller den handlekraftige Grethe

Publikum kan glæde sig til at opleve Ulla Vejby i rollen som den handlekraftige Grethe, der i filmen spilles i Ditte Gråbøl. Mens Marie Mondrup, der har gjort sig bemærket i serier som ”Livvagterne” og ”Dicte”, har rollen som Hannah, der i filmen spilles af Lotte Andersen.

Ulla Vejby i rollen som Edith i "Badehotellet". 
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Ulla Vejby i rollen som Edith i "Badehotellet". 

Ulla Vejby og Marie Mondrup flankeres af skuespiller og TV-vært Christopher Læssø i rollen som Jackson, der vækker gejst i landsbyens andedam.

”Oh Happy Day” spiller på Folketeatret i perioden den 30. marts 2022 til den 8. maj 2022.

Ellers kan man i det nye år gense Ulla Vejby i rollen som Edith, når den nye sæson af Badehotellet får premiere.

Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden