Kirsten Norholt overrasket af vennerne

Jubilaren Kirsten Norholt flankeret af Louise Fribo

Jubilaren Kirsten Norholt flankeret af Louise Fribo

I onsdags var det 50 år siden, Kirsten Norholt første gang stod på en scene. Det blev naturligvis fejret af kollegerne.

Kirsten Norholt er i øjeblikket aktuel på Det Ny Teater, hvor hun spiller med i Andrew Lloyd Webbers musical "Love Never Dies" - efterfølgeren til "Phantom of the Opera". Men efter forestillingen i onsdags havde kollegerne i forestillingen arrangeret en lille overraskelse for hende.

Kirsten havde nok luret, at noget var på vej. 50 år på scenen er nemlig en af de større bedrifter, og det ville kollegerne fra forestillingen gerne markere.

En af kollegerne havde til lejligheden skrevet en sang, og der var blomsteroverrækkelse af Fantomet i Tomas Ambt Kofods skikkelse. Jubilæet blev afsluttet med enkelt glas i Teaterkælderen på Det Ny Teater for en indbudt skare.

Kirsten Norholt fik sit folkelige gennembrud i 1976 i filmen "Julefrokosten", der efterfulgtes af "Firmaskovturen" og den erotiske film "I skyttens tegn".

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden