Kirsten Olesen: Ole var mit livs kærlighed
Den 64-årige skuespiller Kirsten Olesen er ikke i tvivl om, hvem hun helst ville tilbringe en dag sammen med, hvis hun kunne vælge.
Hendes mand Ole Ousen døde nemlig tidligere på året af en kræftsygdom, og savnet er stadig stort.
- Han var mit liv, mit livs kærlighed. Han betød alt for mig. Vi lærte hinanden at kende stille og roligt igennem arbejde, og så fandt vi ud af, at vi ikke kunne undvære hinanden, og så var vi sammen i 40 år, siger skuespilleren i et interview med Alt for damerne.
Kirsten Olesen gift efter 23 år
Hun husker især deres bryllupsdag som et særligt minde. Parret blev først gift i 1997 efter at have været sammen i 23 år.
- Pludselig syntes vi, at vi var lidt dødelige, og så ville vi gerne give hinanden en kærlighedserklæring, siger Kirsten Olesen om beslutningen.
Kvinder skal opleve kærligheden
Skuespilleren er da også af den overbevisning, at alle kvinder bør opleve den store kærlighed på et tidspunkt i deres liv. Der er nemlig store gevinster at hente.
- At man får lov til at give sig selv hen til et andet menneske, helt og holdent uden forbehold og blive taget imod af et andet menneske på godt og på ondt, siger hun.
Kirsten Olesen er lige nu aktuel i teaterstykket Onde Ånder på Det Kongelige Teater.
LÆS OGSÅ: