Lars Hjortshøj får debut i ny musical

Lars Hjortshøj.

Lars Hjortshøj.

Foto: Jeppe Michael Jensen

Komikeren Lars Hjortshøj har landet en rolle i Monty Python-musicalen "Spamalot", der får premiere i Tivoli næste år.

Fredag, 22. april 2016 - af Karina Didriksen

Lars Hjortshøj springer ud som musical-debutant, når den næste store Tivoli-satsning får premiere i Koncertsalen i 2017. Det blev torsdag afsløret på et pressemøde i Tivoli.

Det er Monty Python-musicalen "Spamalot", som bliver sat op i den gamle have, og komikeren glæder sig til at være med i forestillingen.

Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!

- I en alder af 49 er det dejligt at debutere på en musicalscene. Men jeg er jo komiker og er derfor på udebane, når det handler om at danse og synge, fortæller Lars Hjortshøj til BILLED-BLADET.

Lars Hjortshøj skal spille ridder

Med på musical-holdet er også Lise Baastrup, Stig Rossen, Linda P, Thomas Warberg, Pelle Emil Hebsgaard, Kenneth M. Christensen og Martin Brygmann - sidstnævnte var ikke til stede på pressemødet.

Monty Python-musicalen er baseret på filmklassikeren "Monty Python og de skøre riddere", og Lars Hjortshøj får rollen som ridderen Sir Robin, der foretrækker dans og sang frem for kamp og farefulde missioner. 

Monty Python's "Spamalot - The musical" får premiere den 22. marts 2017 i Tivolis Koncertsal.