3. apr. 2011
Af af Peter Juul

Linie 3 trodser janteloven

Thomas Eje, Preben Kristensen og Anders Bircow er Linie 3
Thomas Eje, Preben Kristensen og Anders Bircow er Linie 3
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
De startede i 1979, og nu kører de igen. For niende gang på snart 32 år ta’r Linie 3 på turne med et nyt show. De trodser både janteloven og kritikerne.

Hvis Linie 3 virkelig var en sporvogn, ville den nok være på museum nu. Og hvis dansk underholdning kun skulle regeres af alle de ny-smarte og folk under 40, ville Preben Kristensen, Thomas Eje og Anders Bircow ikke få en ærlig chance i det comeback, de nu har fuld gang i. Janteloven har været på spil, præcis som den var det før deres forrige comeback for syv år siden - og i 2001, og i 1997 ...

I 2004 solgte de dog 325.000 billetter. Alligevel er de igen-igen dømt ude, og kedelige, og forudsigelige, og gamle - og bare så 80'er-agtigt færdige. Med en tilføjelse om, at dette her bare er noget, de gør for pengene.

Pengene, som beløber sig til en del millioner, hvis alle de planlagte 28 shows sælger billetter. Starten går i Tivoli til april næste år, og det slutter i Randers i november.

- Om det gør os vrede eller kede af det? - Næh, ingen af delene, siger de tre midaldrende showdrenge næsten i kor. De er forsigtige, for de skal ikke have raget sig hverken alt for store forventninger eller alt for mange uvenner til. Anders Bircow tør dog lidt, hvor de andre tier:

- Ja, Janteloven har vi da mærket, også her de seneste dage. Allerede for 30 år siden sagde nogle af anmelderne, at Linie 3 bare var en døgnflue. Men vi skal nok vise dem. Og ja, hvis det var i USA, at en kendt trio som os, altså i vores alder, lancerede et nyt show - så ville folk da klappe i deres hænder.

Læs mere om: