Linie 3 vender tilbage til scenen
De seneste års finans-krise har været hårde for Anders Bircow og Thomas Eje og deres personlige selskaber har haft svært ved at give overskud.
Den af de tre folkekære komikere fra Linie 3 der kar klaret det med økonomien i behold er Preben Kristensen, skriver B.T.
Og nu siger, tre år efter at selvsammen Preben Kristensen var med til at putte Linie 3 i glemmebogen, skuespilleren ja til at blive genforenet med "de to andre".
- Vi har fundet hinanden igen - og lysten til at synge, siger Preben Kristensen og tilføjer:
- Jeg har en drøm om "Linie 3 in concert" - en forestilling hvor vi måske ikke har så travlt med at være sjove og jagte pointer, men som dyrker fed, fed swingmusik.
Om de tre gamle venner er fundet sammen igen for pengenes skyld afviser Preben helt.
- Vi har aldrig lavet vores show for pengenes skyld - og det kommer vi heller ikke til, det kan jeg love, afslutter Preben Kristensen.