Mandag, 15. august 2022

Lisbet Dahl hyldet i Cirkusreven: Nu må jeg ikke græde ligesom Ulf!

Lisbet Dahl.

Lisbet Dahl.

Foto: Cirkusrevyen
Lisbet Dahl blev meget rørt, da hun søndag aften kom på scenen i Cirkusrevyen.

– Hold kæft hvor har det været fedt i 34 år … nåede Lisbet Dahl at sige på scenen i Cirkusrevyen søndag aften, hvor hun efter forestillingen som en overraskelse dukkede op på scenen.

Så knækkede stemmen.

Skuespillerinden var tydelig rørt over klapsalverne, der ingen ende ville tage og vemodig over, at det samtidig var et farvel til hendes elskede Cirkusrevy.

– Nej, nu skal jeg ikke tude ligesom Ulf … Ulf tudede, og det gør jeg ikke! sagde hun så.

Se hele hyldesten i Cirkusrevyen her:

Til BILLED-BLADET fortæller hun at det var med blandede følelser, hun stod der på scenen.

– Så tog jeg mig sammen, ler hun.

Lisbet Dahl: Jeg er ved at være ovre det

Faktisk blev hyldesten til Lisbet i første omgang aflyst, fordi hun ikke var rask nok.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Først fredag besluttede hun sig for at komme alligevel.

– Jeg besluttede mig ganske sent, for jeg skulle være rask nok til det. Jeg fik, tror jeg, noget efter-Corona. Og jeg skulle have mine kræfter igen, siger Lisbet, der har fået det markant bedre.

– Jeg har det fint. Jeg er ved at være helt over det, siger hun.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden