26. mar. 2020
Af af Helle Skram de Fries

Lisbet Dahl lettet: Cirkusrevyen hårdt ramt, men vi gennemfører

Lisbet Dahl
Lisbet Dahl
Foto: Krestine Havemann
Cirkusrevyen flytter premieredatoen og holdet sørger for at være klar.
”Den alvorlige situation med spredning af coronavirus i Danmark rammer os alle hårdt lige nu. Cirkusrevyens første prioritet er vores gæsters og medarbejderes sikkerhed og for at sikre størst mulig tryghed og ro for alle, har vi taget beslutningen om at rykke vores premiere til august."
Sådan lyder meldingen fra Cirkusrevyens direktør Torben ”Træsko” Pedersen i en pressemeddelelse.

Ingen aflysning

Aflyst er revyen dog ikke, men premiere er flyttet fra 14. maj til søndag 2. august kl. 16. Så de over 100.000, der allerede har sikret sig en billet kan stadig håbe på, der bliver brug for den.

Varme i teltet

Holder denne dato, betyder det, at Cirkusrevyen for første gang nogensinde skal spille helt frem til december måned. Direktøren lover at varme teltet op, hvis det bliver koldt.

Ulf Pilgaards sidste

Årets forestilling er også Ulf Pilgaards sidste og hans jubilæumsforestilling.
Instruktør Lisbet Dahl har tidligere fortalt i BILLED-BLADET, at det kreative hold bag revyen har øvet sig via videokonferencer.

Alle lykkelige

”Vi er alle på holdet lykkelige over, at vi kan gennemføre Cirkusrevyen i år. Det har ikke været en nem løsning, men den er nødvendig for, at alle med ro i maven kan se frem til årets revy.

Glæder os sindssygt

Vi glæder os sindssygt meget til at gå på scenen og sammen med publikum hylde Ulf med en fantastisk revy,” siger Lisbet Dahl i pressemeddelelsen. Med på scenen er også Niels Ellegaard, Mille Lehfeldt og Carsten Svendsen.

Læs mere om: