23. jul. 2019
Af Lene Skriver Bak
Lise Baastrup afslører: Det hedder vores datter
Lise Baastrup og Jacob Dahl.
Foto: Martin Høien
Lise Baastrup og kæresten Jacob Dahl blev i februar forældre til en lille pige, der har fået navnet Laura.
Siden februar har Lise Baastrup kunnet kalde sig mor.
Den populære skuespiller fik en datter med kæresten, Jacob Dahl, og de to har besluttet, at det lille vidunder skal hedde Laura.
- Min mor blev kaldt Laura på sit job, og vi kender ingen irriterende mennesker, der hedder Laura. Alle Laura'er er flinke, forklarer Lise Baastrup med et smil.
Laura er Lise Baastrups første barn, mens Jacob Dahl har to drenge fra et tidligere forhold.