20. jun. 2017
Af Luise Marie Bekker

Lone Hertz blev indlagt

Lone Hertz.
Lone Hertz.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Skuespilleren har netop været indlagt, men skal være klar til en forestilling med premiere den 30. juni.

Pludselig kørte hele verden rundt for Lone Hertz' øjne.

Hun var svimmel og kastede op og måtte kravle hen ad gulvet.

- Jeg blev indlagt og fandt ud af, at det var øresten, fortæller den 78-årige skuespiller.

Øresten er små krystaller af kalcium, der ryster sig løs i det indre øre, og det er meget almindeligt, man bliver svimmel af det.

Lone Hertz har meget om ørerne

- Det var meget ubehageligt! Det kan kureres ved, at man kommer ind i en maskine, der ligner dem, astronauter skal øves i, og så bliver man drejet rundt. Og det er altså heller ikke sjovt. Det er ofte stressede mennesker, der får det, og jeg lever i konstant stress. Lige nu har jeg også ekstra meget om ørerne på grund af forestillingen.

Lone skal ganske snart spille med i "Don Ranudo" på Grønnegårds Teatret, og som hun selv siger, så er det et uheldigt tidspunkt at blive indlagt på.

Hun lod sig da også udskrive tidligt, selvom lægerne ville have hende til at blive.

Bliver klar til premiere

Hvor de andre skuespillere har øvet deres roller på teatret, tog hun to uger til Spanien, hvor hun i ro læste på sine replikker fem timer om dagen.

- Jeg har været svimmel, forvirret og glemsom og ikke mindst ked af det, for hvad var det, der skete i mit hoved? Heldigvis har jeg det meget bedre nu, og jeg bliver sagtens klar til at stå på scenen til premieren, siger Lone, der har været til to behandlinger indtil videre.

Læs mere om: