Lone Hertz: Derfor fik jeg en depression
Sidste sommer blev alting for meget for den ellers så livsglade Lone Hertz, og hun, der ellers altid er i gang især med at skrive, orkede pludselig ikke engang at stå op om morgenen. Lægen anbefalede lykkepiller, og det takkede hun ja til.
- Jeg fik en depression. Det var det, det var! Pillerne gav mig nu ingen lykke, kun kunstig energi til at gøre rent døgnet rundt. Skrive kunne jeg ikke, så pillerne røg ud i toilettet efter 14 dage, siger Lone Hertz til ugebladet SØNDAG i denne uge.
Alt for høje tekniske krav
Det var hverken sorg over at have mistet eller forlist kærlighed, der fik hende til at bukke under. Men snarere følelsen af at blive rendt over ende af udviklingen.
– Det er hele denne digitalisering af alting, der rider mig som en mare. Det var ikke alene det, selvfølgelig. Men det var det, der netop blev dråben. Jeg synes, omstillingen foregår så ukærligt og uden hensyntagen til, at vi ikke alle er ens og lige praktisk disponerede for at forstå os på computere. Når man nu indfører hele denne digitale verden med et fingerknips, og der i øvrigt sidder en masse mennesker med udmærkede åndsevner, men som man trækker en helt ny tankegang ned over hovedet på, så kunne man i det mindste gøre det på en hensynsfuld måde, siger Lone Hertz om de store krav, der efterhånden bliver stillet til både unge som ældre om skulle klare alt via en computer.
Vi gør det ukærligt
Lone Hertz henstiller til, at vi husker at tage hensyn til den generation, der ikke er vokset op med adgang til den digitale verden, og at vi ikke udelukker de mennesker fra samfundet, som ikke magter at omstille sig i så højt et tempo.
– Det er ikke, fordi jeg synes, at udviklingen ikke skal være der, for det skal den da. Jeg spørger bare: Behøver man at fare så råt frem? Og igen, det er ikke, fordi jeg ikke kan finde ud af at bruge en computer. Jeg kan efterhånden endda selv finde ud af at løse nogle af de tekniske problemer, der opstår. Men jeg er meget upraktisk. Og det har jeg altid været, siger Lone Hertz.