8. jul. 2013
Af Lisbeth Grube
Lone Hertz til bryllupsfest i Libanon med datteren
Lone Hertz og datteren Maria
Foto: Ole Bjørk
Skuespilleren glæder sig til at fejre sin yngste datter, Maria, endnu en gang.
I januar var Lone Hertz glad bryllupsgæst, da hendes yngste datter, Maria Lindhardt, giftede sig med sin libanesiske kærlighed, Wassim, på Gentofte Rådhus med efterfølgende fest i Skovshoved Havn. Nu skal hun så til endnu en bryllupsfest – denne gang i gommens hjemland.
- Jeg skal snart ned i varmen i Libanon. Min nygifte datter og svigersøn skal holde bryllup for hans familie dernede, siger Lone Hertz til Se og Hør.
Til bryllupsfesten i Libanon er der desuden et lille, nyt familiemedlem med fra Danmark. Maria var nemlig højgravid, da hun blev viet på rådhuset – og siden har hun født sønnen Liam.