22. jan. 2015
Af Malan Joensen

Lotte Andersen optræder med Beatles-teaterkoncert i Tivoli

Lotte Andersen.
Lotte Andersen.
Arkivfoto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Til efteråret er der premiere på Beatles-teaterkoncerten ”Come Together” i en særlig Tivoli-udgave – her spiller blandt andre Lotte Andersen, Jimmy Jørgensen og Sara Grabow med.

Teaterkoncerten ”Come Together”, der byder på et væld af populære Beatles-sange i nye opsætninger, kommer til efteråret til Tivolis Koncertsal fra den 12. november.

Det skriver Tivoli i en pressemeddelelse.

Lotte Andersen, der fik stemmen tilbage efter to års sygdom, skal sammen med Jimmy Jørgensen, Martin Greis, Mani Spinx, Sara Grabow og Louise Hart stå i spidsen for den musikalske oplevelse.

LÆS OGSÅ: Lotte Andersen rask efter to års sygdom: Min stemme lød som et æsel

Og som noget helt nyt kan også andre end holdet bag ”Come Together” få indflydelse på sangvalget – på Tivolis Facebookside vil der nemlig være en afstemning senere på året.

Nikolaj Koppel, der for nylig er tiltrådt stillingen som underdirektør for Kultur i Tivoli, udtaler:

- Teaterkoncert "Come Together" åbner døren til Lennon og McCartneys sange for en masse unge, der er født længe efter, The Beatles gik i opløsning. Det er ikke uden grund, at tre generationer i både Danmark og Europa for længst har taget forestillingen til sig, for her sættes de berømte hits ind i en kunstnerisk ramme, der taler til os nu. Samtidig er sangenes originale styrke intakt, så også mormor, der oplevede Beatlemania i 1960'erne, er på.

Billetsalget til "Come Together" er startet.

I videoen nedenfor fortæller iscenesætter Nikolaj Cederholm om arbejdet med forestillingen:

Læs mere om: