Manden er stolt: Mille Lehfeldt i fræk, forførende rolle

Lars H. Laursen/BILLED-BLADET

Ægtemanden, Sophus Kirkeby Windeløv, synes fruen gør det godt i sin sexede rolle på Østre Gasværk.

Torsdag, 12. februar 2015 - af Helle Skram de Fries

Det er både frækt, flot og underholdende, når Mille Lehfeldt og Casper Crump spiller sammen på foyer-scenen på Østre Gasværk i forestillingen "Venus in Fur". 

Forestillingen, der bygger på den kontroversielle roman af samme navn fra 1870'erne af den østrigske forfatter Leopold von Sacher-Masoch, havde Danmarkspremiere onsdag aften.

Og publikum var ovenud begejstrede.

Kun to medvirkende

Mille Lehfeldt har den meget letpåklædte rolle, som den unge skuespiller, der går til audtion for at få rollen som Wanda i "Venus in Fur".

Og Casper Crump, der spillede hovedrollen i Oscarvinderen Helium, spiller her rollen som teaterdirektøren, der pludselig er hvirvlet ind i et spændende pyskologisk spil med den unge skuespillerinde.

Et spil, hvor det er svært at afgøre, hvem der dominerer hvem.

Den 90 minutter lange en-akter er krævende for de to eneste medvirkende.

Stolt mand

På premiereaftenen var Mille Lehfeldts mand, Sophus Kirkeby Windeløv, blandt publikum, og også han var begejstret.

- Jeg synes, hun gør det super godt, sagde gemalen efterfølgende til BILLED-BLADET.

Han erkendte, at fruen så nydelig ud i teaterkostumet bestående af forførende lingeri.

Er også selv tilfreds

Mille Lehfeldt selv var også tilfreds med premieren.

- Jeg har ikke før prøvet at spille 90 minutter i træk, men det er en fornøjelse at spille den forestilling sammen med Casper, sagde hun til BILLED-BLADET.

Mille Lehfeldts forældre, Kirsten Lehfeldt og Stig Hofmeyer var, som mange andre danskere, ramt af forkølelse og må derfor vente med at se deres datters præstation.

Lars H. Laursen/BILLED-BLADET