Maria Lucia: Sådan bliver min nytårsaften
Sangerinden Maria Lucia trækker i arbejdstøjet den 31. december, og hun kan derfor ikke se frem til den store nytårsfest.
- Jeg skal overhovedet ikke noget spændende nytårsaften. Jeg skal arbejde til klokken 18 med prøverne på ”Chicago” på Det Ny Teater. Vi er bare her, og det er kæft, trit og retning, fortæller Maria Lucia til BILLED-BLADET.
Den 32-årige musical-stjerne har aftenen fri med kæresten Albin Ljungqvist, men det kommer til at gå stille for sig.
Maria Lucias stille aften
- Jeg tror bare, vi bliver hjemme, åbner en flaske champagne og spiller nogle spil. Det bliver bare helt stille og roligt, for jeg skal arbejde igen fra mandag morgen, siger Maria Lucia og tilføjer:
- Arbejdet er simpelthen for hårdt til at komme bagstiv på arbejde, så det går ikke!
LÆS MERE: Maria Lucia klar til bal på slottet
Der er premiere på musicalen ”Chicago” på Det Ny Teater i København torsdag den 26. januar 2017. Den kan ses indtil den 7. maj.