7. okt. 2013
Af Karina Didriksen

Marie Askehave: Folk tror jeg er feminin

Marie Askehave.
Marie Askehave.
Foto: Lars H. Laursen
Den 39-årige skuespiller bliver ofte dømt på sit smukke udseende, men indeni gemmer der sig en drengepige.

Når Marie Askehave går op ad den røde løber til diverse arrangementer, er hun shinet op i glamourøse outfits. Derfor tror folk – fejlagtigt - at hun altid er meget feminin.

- Jeg tror, at man tit tænker, at det ydre passer med det indre. Og det er jo ikke altid rigtigt. Hvem ville tro, at jeg har været drengespejder, bygget et hus og elsker at shoppe værktøj?, siger Marie Askehave til Alt for damerne.

På spørgsmålet om, hvad den 39-årige skuespiller ville være som barn, er svaret da også alt andet end ballerina eller prinsesse.

– Fisker. Jeg havde været med min mor på havnen og syntes, det så fantastisk ud. Det var ikke specielt fedt at skrive i "mine venner"- bogen i skoletiden, fortæller hun til ugebladet.

Marie Askehave er i øjeblikket aktuel i teaterstykket ”Lovesong”, hvor hun spiller sammen med kæresten David Owe og sin svigerfar og svigermor, Baard Owe og Marie-Louise Coninck.

Læs mere om: