Matador-veninder skal spille sammen igen

Foto: Jesper Sunesen
Kirsten Olesen og Sonja Oppenhagen skal begge spille med i ”Madame de Sade” på Betty Nansen Teatret til september.

De to danske skuespillerinder har været tætte venner, siden de i 1968 gik på elevskolen sammen. Men indtil videre er det kun blevet til en scene sammen. Til gengæld var det også i legendariske ”Matador”.

– Ud over en enkelt scene i ”Matador” har vi aldrig spillet sammen, og det er jo ret pudsigt, fortæller Kirsten Olesen.

Også venner i Matador

Hun havde rollen som tjenestepigen Agnes i ”Matador”, mens Sonja Oppenhagen spillede skuespillerinden Vicki Arnesen. Scenen er 18 minutter og 10 sekunder inde i episode 12 og varer 37 sekunder. Her er Agnes og Vicki på Jernbanecafeen for at tage afsked med deres kærester, Herbert og Røde, der skal ned og kæmpe i Den Spanske Borgerkrig. Da mændene har forladt cafeen, får Vicki øje på Agnes, der har sin lille søn Aksel på armen. Vicki sætter sig hos Agnes og siger: ”Kald mig bare Vicki” og ”Vi er i samme båd”.

I ”Madame de Sade” medvirker foruden de to ”Matador”-skuespillere også Sonja Richter, Marie Louise Wille, Cecilie Stenspil og Molly Blixt.

Læs også: Matador-serien bliver restaureret

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden