Mathilde Norholt får stjernerolle

Mathilde Norholt og Lis Sørensen

Fotomontage: Martin Høien og Krestine Havemann

I musicalen om rockmama Sanne Salomonsen skal skuespilleren Mathilde Norholt spille rollen som Lis Sørensen.

Mandag, 6. maj 2019 - af Helle Skram de Fries

De tre kvinder, der skal spille den unge, den modne og den ældre Sanne Salomonsen i ”Sanne – The Musical” blev præsenteret i marts.

Nu er sløret også løftet for, hvem der skal spille rollen som Lis Sørensen fra det ikoniske ”Anne Linnet Band”.

Det skal ingen ringere en skuespiller Mathilde Norholt, oplyses det i en pressemeddelelse.

Få BILLED-BLADET leveret - lige til døren!
Klik her og se vores fine tilbud

På turné i landet

”Sanne – The Musical” får premiere i Tivolis koncertsal den 19. september og tager derefter på turné til Vejle, Odense, Aalborg, Holstebro og Aarhus.

Rollen som den unge Sanne spilles af Andrea Heick Gadeberg, den modne Sanne spilles af Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen, mens den ældre Sanne spilles af Gry Trampedach.

Og rollen som Sanne Salomonsens eksmand Bo Stief er lagt i hænderne på Joakim Tranberg, der har haft stor succes i blandt andet Seebach-musicalen.

 

Med i Anne Linnet Band

Lis Sørensen og Sanne Salomonsen har krydset hinandens veje talrige gange – også før de begge var med i ”Anne Linnet Band”.

De har medvirket på hinandens soloplader og har samarbejdet om flere af deres allerstørste hits.

Kender musical-genren

Rollen som Lis Sørensen er en spændende udfordring for 36-årige Mathilde Norholt, der tidligere har prøvet kræfter i musicalgenren i blandt andet ”Dirty Dancing”.

Her havde hun rollen som Frances ”Baby” Houseman, og spillede overfor Silas Holst, der havderollen som danselæreren Johnny Castle.

Foto: Krestine Havemann