Nadia og Dawid Benneweis: Vi har overtaget cirkusset
Nadia og Dawid Benneweis er opvokset med cirkus og har det i blodet, men de 27-årige tvillinger må alligevel sande, at det er noget helt andet at sidde med hele ansvaret.
Ikke desto mindre har de en tyrkertro på, at de sammen vil være i stand til at føre familieforetagendet trygt ind i fremtiden.
Benneweis foran kæmpe comeback
- Cirkus står foran et kæmpe comeback. Folk er vilde med nostalgi og ser TV-programmer om antikviteter og gamle dage. Cirkus falder lige ned i den kategori, siger Nadia Benneweis.
Hun og tvillingebroren har i år overtaget Cirkus Benneweis efter deres mor, Diana Benneweis, som har trukket sig ud af den daglige drift.
Hun bistår dog stadig med gode råd og står for booking af artister. Modsat sin far, Eli Benneweis, har Diana Benneweis aldrig påduttet sine adoptivbørn en forpligtelse til at videreføre cirkusset.
Mor har spurgt om overtagelse
- Mor har aldrig direkte spurgt, om vi ville overtage det. Hun har bare ventet på, hvad vi ville sige og i øvrigt insisteret på, at vi fik en uddannelse, siger Dawid Benneweis, som er uddannet indenfor lys og lyd og har det tekniske ansvar for cirkusset.
Nadia har en bachelor fra RUC i kommunikations- og performancedesign og står for alt det administrative.
Læs interviewet med de to cirkussøskende i det nye nummer af BILLED BLADET, der er på gaden nu.