Nikolaj Hübbe begejstret over danskeres balletvideoer
Tre uger i træk kan man på Det Kongelige Teaters Facebookside blive klogere på, hvordan man får ballettrinene til at sidde lige i skabet.
Det er balletmester og ”Vild med dans”-dommer” Nikolaj Hübbe, der viser trinene.
Mange flotte balletvideoer
Han opfordrer i samme ombæring danskerne til at sende deres egne versioner af de flotte ballettrin.
Det har mange taget til sig, og Nikolaj Hübbe er så begejstret for de mange flotte videoer, som danskerne har uploadet på Instagram under hashtagget #dkdanserballet, at han har svært ved at vælge. Derfor har han kåret hele tre vindere.
Nikolaj Hübbe: Dans har ingen alder
Blandt nogle af dygtige balletdansere er Helle på 60 år, som ifølge balletmesteren beviser, at dans ikke har nogen alder.
I videoen herunder kan man se de tre talentfulde vindere, og man kan også se næste uges udfordring, når Nikolaj Hübbe igen viser, hvordan man danser ballet.
Hvis man bare ikke kan få nok af den ædle kunstart, kan man også glæde sig til den store balletfestival, som varer fra den 1. til den 9. juni.