19. nov. 2018
Af Lene Skriver Bak

Ny musical om Sanne Salomonsen på vej

Sanne Salomonsen.
Sanne Salomonsen.
Foto: Elona Sjøgren
Ny musical fortæller historien om hele Danmarks rockmama, Sanne Salomonsen.

Sanne Salomonsen er en institution i dansk musik.

Hun er ophavskvinde til store og udødelige hits som "Det er ikke det, du siger", "Kærligheden kalder", "Woodoo om natten" og mange, mange andre.

Men hvor godt kender vi egentlig Sanne?

En helt ny musical fortæller historien om Sanne Salomonsen. Om hendes liv og hendes kampe. Om kærlighed, sygdom og musikken.

En tur tilbage i tiden

Forestillingen begynder i en ambulance.

Sanne Salomonsen har fået en blodprop i hjernen og skal finde tilbage til den, hun er.

Vejen tilbage tager os igennem Sannes liv med højdepunkter og kriser og bruger de store hits fra Sannes hånd som rød tråd.

SANNE - THE MUSICAL får verdenspremiere i Tivolis Koncertsal 19. september 2019 og skal derefter på turné landet rundt til Vejle, Odense, Aalborg, Holstebro og Aarhus.

Læs mere om: