4. jul. 2009
Af af Lisbeth Grube

Ole Ernst i premieredrama

Ole Ernst
Ole Ernst
Foto: Lars H. Laursen
Skuespilleren fik en mere dramatisk aften end ventet, da han var til premiere på Grønnegårdsteatret.

Ole Ernst plejer at stå for dramatikken på scenen, men fredag aften blev den garvede skuespiller indhentet af dramaet efter tæppefald. Til premieren på "Den stundesløse" på Grønnegårds Teatret blæste det en halv pelikan, og efter den vellykkede forestilling fik de drilske kastevinde pludselig fat. Mens gæsterne nød en forfriskning i baren, rev to parasoller sig løs og hvirvlede op i vinden, inden de igen røg til jorden. Midt i det hele sad Ole Ernst, som ikke kunne nå at slippe væk.

"Jeg er her endnu," lød det beroligende fra skuespilleren, da parasollerne igen var tæmmet og fortøjret: "Jeg blev da lidt nervøs, for jeg vidste jo ikke, om jeg fik en parasol i bærret. Men de fik ikke ram på mig," fortalte en smilende Ole Ernst til BILLED-BLADET. Han er stadig aktiv på Det Kongelige Teater, men er dårligt gående efter en blodprop for år tilbage.

Mit knæ er dårligt, men heldigvis er jeg smertefri, så det betyder ikke noget i det daglige, fortalte den stormomsuste -årige skuespiller, der kom til premieren med Kirstine Rønne.

Læs mere om: