24. jul. 2011
Af af BILLED-BLADET

Ole Ernst vil tilbage på scenen

Ole Ernst
Ole Ernst
Foto: Krestine Havemann
Skuespilleren Ole Ernst har problemer med knæet, som har gjort ham ude af stand til at arbejde.

Efter en blodprop i hjernen for 25 år siden har 71-årige Ole Ernst fået så store problemer med sit venstre knæ, at han dårligt kan gå. Derfor har han opsøgt Privathospitalet Hamlet.

- Jeg trækker meget voldsomt på benet, så jeg er nødt til at gå med stok og køre taxa. Nu er jeg blevet undersøgt på kryds og tværs, og i første omgang forsøger vi os med genoptræning. Og min søde læge har lovet mig, at hvis genoptræningen ikke hjælper, sætter de kniven i mig, fortæller Ole.

- Målet er at smide stokken, så mine gode chefer måske igen kan finde roller til mig til efteråret. Jeg vil meget gerne fortsætte med at spille teater, men det er jo begrænset, hvor mange roller der indbefatter en stok. Mine muskler omkring knæet skal styrkes, så jeg skal til genoptræning to-tre gange om ugen, og hver morgen knokler jeg på motionscyklen, fortæller Ole.

Læs mere om: