6. sep. 2023
Af Karina Didriksen

Pelle Emil Hebsgaard fik et uventet opkald: Landede drømmerolle i sidste øjeblik

Pelle Emil Hebsgaard
Pelle Emil Hebsgaard
Foto: Hanne Juul
Skuespilleren Pelle Emil Hebsgaard blev pludselig ringet op og tilbudt en rolle i musicalen ”Moulin Rouge”.

Pelle Emil Hebsgaard havde travlt med at skifte tag på sit hus, da han for to uger siden fik et opkald, han bestemt ikke havde regnet med.

I et opslag på Instagram skriver skuespilleren, at han blev ringet op og fik at vide, at han skulle smide alt, hvad han havde i hænderne, og overtage rollen som The Duke i musicalen ”Moulin Rouge”.

Som sagt så gjort. Pelle Emil Hebsgaard sprang til med det samme, og de sidste par uger har han brugt på at øve replikker og lære rollen at kende.

Torsdag den 7. september er der premiere på ”Moulin Rouge” i Falkoner Salen i København, og han kan næsten ikke vente.

I opslaget fortæller Pelle Emil Hebsgaard, at det er endt med at blive en drømmerolle, som han slet ikke havde drømt om.

The Duke of Monroth skulle oprindeligt have været spillet af Simon Duus, men nu er det altså Pelle Emil Hebsgaard, som publikum kan opleve på scenen frem til den 21. oktober.

Hovedrollerne i ”Moulin Rouge - The Musical” spilles af Silas Holst og Sara Viktoria Bjerregaard.

Læs mere om: