16. feb. 2011
Af af Preben Petersen

Pernille Vallentin skal være mor

Pernille Vallentin
Pernille Vallentin
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
I løbet af sommeren bliver den 32-årige Brobizz-pige Pernille Vallentin mor for første gang.

Aarhusrevyen og Pernille Vallentin skilles på grund af lykkelige omstændigheder!

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra revyfolkene i smilets by. Den 32-årige skuespiller, der er kendt fra Brobizz-reklamerne, må vælge scenearbejdet fra. Pernille Vallentin har nemlig vist sig at være gravid og har en termin, der kommer på tværs af det hårde prøvearbejde og det anstrengende premiereopløb. Aarhusrevyen "Tilbage til Friheden" har premiere den 18. maj og skal spille igen i august i Kolding, og den del af arbejdet ligger heller ikke godt, da Pernille går på barsel på det tidspunkt

Pernille Vallentin har besluttet at trække sig fra årets revyarbejde og hellige sig sit kommende barn.

- Det er en glædelig situation for Pernille, der virkelig ønsker sig det barn; samtidig er vi i Århusrevyen kede af at miste Pernille, da vi alle havde glædet os meget til at samarbejde med hende og nyde godt af de helt særlige sang-og scenekvaliteter, Pernille besidder, siger John Batz, den kunstneriske leder bag Aarhusrevyen

- Nu skal vi finde en afløser for Pernille, og det skal det nok lykkes os at få feminint talent med på scenen i år! Danmark er fyldt med skønne kvinder - også i vores branche, så Aarhusrevyen 2011 får også kvindelig deltagelse. Lige nu ved vi bare ikke helt, hvem det bliver...

Læs mere om: