18. jul. 2014
Af Karina Didriksen

Peter Jorde tilbage på scenen

Peter Jorde.
Peter Jorde.
Foto: AOP
Skuespilleren satte i 2009 skuespillerkarrieren på pause, men nu har han fået comeback i musicalen ”Den lille havfrue”.

50-årige Peter Jorde havde spillet hovedrollen i musicalen ”Phantom of the Opera” over 300 gange, da han for fem år siden pludselig valgte at gå i en anden retning og vendte teateret ryggen.

- Jeg var mæt, da jeg i 2009 sagde op. Og så var jeg året før blevet færdig som psykolog, så jeg følte trang til at fodre den intellektuelle del af mig selv og komme i gang med mit nye fag. På det tidspunkt tror jeg bare, at jeg valgte at sætte skuespillet på standby, siger Peter Jorde til Ekstra Bladet.

Efter at han i nogle år havde fokuseret på psykologien i stedet for skuespillet, dukkede hans passion for at spille teater op igen.

Bundet til scenen

Derfor kan Peter Jorde i øjeblikket opleves på rollelisten i musicalen ”Den lille havfrue”, der spiller i Operaen indtil midten af august.

- Jeg er skuespiller. En del af mig er uløseligt bundet til scenen og sang. Derfor sagde jeg ja til ”Les Miserables” i Aarhus, og derfor har jeg sagt ja til ”Den lille havfrue”. Det har handlet om at finde en balance, og jeg er vildt glad for rollen som livets konge, Triton, siger Peter Jorde til Ekstra Bladet.

I "Den lille havfrue" spiller han blandt andre sammen med Anders Bircow og Tim Schou.

Læs mere om: