5. dec. 2015
Af Hanne Rask

Peters jul – på hotel

Peter Mygind
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Peter Mygind er lige nu aktuel med sin egen forestilling ”Peters jul” på Holbæk Teater. Selv fejrer han jul på et hotel i København.

- Julen handler om at åbne sit hjerte og lukke folk ind, og det er lige det, jeg synes, vi gør, når vi holder jul på et hotel. Så er der plads til alle. Ikke mindst til skilsmissefamilier, nye børn og partnere, siger Peter Mygind.

Han er så heldig, at hans svoger har Hotel Alexandra midt i København. Her var 36 familiemedlemmer samlet til julefest sidste år, og i år sker det igen.

Det bedste for børnene

- Jeg ved godt, man er privilegeret, når man har et hotel til rådighed, men det er en fantastisk måde at være sammen på. Jeg har netop læst en undersøgelse, der viser, at det vi allerhelst vil i julen, er at være sammen med de mennesker, vi holder af. Og her har jo især skilsmissefamilierne en udfordring, men jeg vil opfordre til, at man bider sin egen sorg og bitterhed i sig og tænker over, hvad der er bedst for børnene, siger Peter Mygind, der i øjeblikket deler ud af sine næstekærlige tanker på Holbæk Teater i forestillingen ”Peters jul”.

Læs mere om: