5. okt. 2012
Af af Hanne Rask

Pigerne elsker homoseksuelle Silas Holst

Silas Holst
Silas Holst
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Han har et hav af gode og nære veninder – fordi han er homoseksuel, siger han selv.

I årevis har man kunne følge Silas Holst på gulvet i "Vild med dans", og år efter år har man kunne konstatere, at han bliver bedste venner med sin nye partner.

Ekstra Bladets Flash har spurgt flere af hans tidligere partnere, hvad det er, der gør ham så speciel. Selv mener Silas, venskaberne nemmere opstår, fordi kvinderne ved, han er til mænd:

- Vi ved fra begyndelsen, at der ikke er noget flirteri. Grænserne er trukket op, siger Silas, for hvem venskaber bygger på forståelse, respekt, tid og at man kan tale lige ud af posen.

Laura Drasbæk dansede med Silas for tre sæsoner siden:
- Han er meget til stede, når man er sammen med ham. Han er meget generøs med sin personlighed, sit nærvær og sin tid, fortæller hun til Flash.

Louise Mieritz, danser med Silas i denne sæson:
- Han er svær at stå for. Han er en gentleman. Man føler sig passet på, siger hun.

Sangerinde Szhirley var Silas´ første dansepartner. De to skal snart spille sammen i musicalen Shrek.

Sidste år dansede Silas med Sophie Fjellvang-Sølling. Han var en uvurderlig støtte for hende, da hun mistede sin mand, der døde pludseligt og uventet.

Forholdet til Malena Belafonte blev en platonisk forelskelse, har Silas tidligere sagt. De to har jævnligt kontakt. Silas besøger Malena i New York, og han blev Gudfar til hendes søn Amadeus.

Silas´ bedste veninde er sangerinden Julie Steincke.

Læs mere om: