12. apr. 2013
Af Hanne Rask

Pyrus smider tøjet

Jan Linnebjerg
Jan Linnebjerg
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Jan "Pyrus" Linnebjerg viser alt, når han smider tøjet på scenen i "Det bare mænd".

Der er langt fra rollen som julekalendernissen, Pyrus, til den nøgne mand, Jan Linnebjerg, spiller, når han den 25. april har premiere på "Det´ bare mænd" på Odense Teater. Her skal en gruppe arbejdsløse mænd finde på noget at leve af, og så kan man jo altid smide tøjet og lege man er lige så sexet og veltrænet, som mændene i strippergruppen "Chippendales".

-Det er mig, der spiller Horse. Ham, man tror har en stor "dolk", men som slet ikke har det i virkeligheden, fortæller Jan Linnebjerg til Ekstra Bladet. Til gengæld er han gået i skarp dansetræning for at kunne danse bare nogenlunde, som det er påkrævet i forestillingen.

I følge Ekstra Bladet har Linnebjerg sin 10-årige søn med på arbejde i disse logout-tider, og han er flov over sin far.

- Han er i den alder, hvor jeg ikke engang behøver smidetøjet, for at han synes, jeg er pinlig, griner Jan Linnebjerg, der ikke selv har det svært med at skulle være nøgen på scenen.

-Jeg har prøvet det før, da jeg spillede "Ladies night" på Aarhus Teater, og hvad gør det iøvrigt, når man har kroppen til det. Velgemt er velhængt, griner skuespilleren, der altså kan opleves "Full monty" om 14 dage.

Læs mere om: