28. jun. 2015
Af af Casper Nielsen

Revyernes hovedbrud: Nye politiske parodier

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-74847.jpg
Foto: Martin Høien
Med den nye politiske situation i Danmark har det været nødvendigt for revyerne at lave nyt politisk materiale.

I sommerrevyerne skal teksterne passe med den nye dagsorden, så tekstforfatterne har haft fat i politikerparodierne. BILLED-BLADET har talt med nogle af revyerne.

Lisbet Dahl, Cirkusrevyen

– Jo tættere vi kom på valget, kunne vi godt mærke, at publikum blev mere og mere begejstrede, for det er jo sjove og intelligente tekster, vi står med i parodierne på politikerne, siger Lisbet Dahl, der er revy-mama i Cirkusrevyen, og som har haft travlt med at rette revyen aktuelt til.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-74827.jpg
Foto: Martin Høien

– Vi har et nummer med Kristian Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard, hvor hun hylder sin ”Tullemand”. Det er et ”neutralt” nummer, der ikke har været afhængig af, hvordan det går. I et nummer interviewer Clement Kjærsgaard (Henrik Lykkegaard) både Lars Løkke og Helle Thorning (spillet af Lisbet Dahl og Ditte Hansen). Nummeret slutter med, at vi går ud af scenen hånd i hånd, mens vi synger, at vi er en smule forbundet på en eller anden måde. Det har vi nu droppet, og så har vi lavet en ny tekst, hvor Ditte Hansen må synge en afskedssang som Helle i stedet.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho4157.jpg
Foto: Martin Høien

Thomas Mørk: Tam Tam i Glassalen:

”Hvis ikke I har stemt på mig – så har i valgt ... Alternativet”. Sådan slutter Thomas Mørk hver aften sin parodi på Uffe Elbæk i Tivoli, og den pointe er for sjov til at lade gå. Uffe Elbæk fra Alternativet er ikke en af dem, der er parodieret før, og publikum er meget begejstrede. Nummeret handler dog mere om Uffes person end hans politik, så det er ikke så meget, der skal laves om, fordi han nu er kommet i Folketinget. Jeg har fået lov af tekstforfatterne Vase og Fuglsang til at mosle lidt rundt med teksten, men det er i virkeligheden blot at sige, at ”jeg” nu er valgt. Desværre har Uffe endnu ikke set det. Det kunne jeg ellers godt tænke mig, han fik tid til, siger Mørk.

https://imgix.billedbladet.dk/premiere_nyk_bing_revy_33.jpg
Foto: Birger Storm

Julie Steincke, Nykøbing F. Revyen:

– Jo, der har været stress på, men det har været utroligt lærerigt, siger Julie Steincke, der parodierer Helle Thorning-Schmidt i Nykøbing F. Revyen.

– Jeg vidste godt, at den version af nummeret, som jeg optrådte med til premieren, ikke kunne bruges efter valget. Men jeg var blevet opfordret til at kigge mest på den version, der handlede om, at Helle blev. Da det så efter midnat blev meddelt, at hun nu pludselig stoppede helt, var der tale om en helt tredje version, som jeg ikke havde særlig lang tid til at indøve, siger Julie Steincke, der aftenen efter valget måtte gå på scenen med Carl Erik Sørensens nye tekst, diskret skjult i en politikermappe, så publikum ikke kunne se den.

– Men det gik fint nok. Det var mest for tryghedens skyld, at jeg havde teksten med, for det er utroligt, hvad adrenalin kan gøre, og publikum har generelt været meget søde. Men man kan nu godt mærke, hvem der er for, og hvem der er imod Helle, siger Steincke, som nu kan glæde sig over, at revy-politikken er faldet på plads – og at parodien, skrevet og omskrevet af Carl Erik Sørensen, igen sidder i skabet.

Læs mere om: