Læs også
Mette Frederiksen havde sønnen med til landskamp: Så stor er han nu
Alle corona-restriktioner er ophørt, og det fejrede statsminister Mette Frederiksen med at tage en tur i teateret.
Hun ankom sammen med sin mand, Bo Tengberg, til Folketeateret i København fredag den 4. februar for at se premieren på ”Fra regnormenes liv”.
Mette Frederiksen var omgivet af mange andre kendte danskere, som også var mødt op for at få en god og kulturel oplevelse.
De kunne glæde sig til at se skuespillerne Ellen Hillingsø, Preben Kristensen, Lisbet Lundquist og Ole Lemmeke på scenen.
Forestillingen ”Fra regnormenes liv” er et kammerspil, der skildrer mødet mellem H.C. Andersen og parret Johanne Louise og Johan Ludvig Heiberg.
I galleriet øverst i artiklen kan du se billeder af alle de kendte danskere, som var med til premieren.