11. okt. 2021
Af Majken Munk

Se billederne: Kendte gæster strømmede til premieren på Alletiders Ulf

Søndag havde Ulf Pilgaard premiere på sit nye talkshow "Alletiders Ulf", og Bremen Teater, hvor premieren blev afholdt, var velbesøgt.

Der er ikke gået mange dage, siden Ulf Pilgaard havde sin sidste forestilling i Cirkusrevyen.

Men den 80-årige skuespiller er allerede på farten igen.

Søndag den 10. oktober havde han og makkeren Lukas Birch premiere på talkshowet "Alletiders Ulf" på Bremen Teater.

I ”Alletiders Ulf” giver Ulf Pilgaard et indblik i sine 60 år i underholdningsbranchen, der har budt på et hav af oplevelser.

Han deler røverhistorier om de gode gamle revydage, men fortæller også personligt om, hvem han er, og hvad hans hjerte egentlig banker for.

Scenen deler han med revydirektør Lukas Birch, som sørger for at underholde publikum med en masse sjove anekdoter.

Makkerparret tager på turné landet over helt frem til starten af december.

Øverst i artiklen kan du se alle de kendte gæster, der deltog i premieren på "Alletiders Ulf".

Læs mere om: