Torsdag, 3. februar 2022 - af Helle Skram de Fries

Se billederne: Så slank og veltrænet er Silas Holst

Silas Holst.

Silas Holst.

Foto: Lars H. Laursen.
Den 38-årige musicalstjerne står knivskarpt til sin store rolle på Det Ny Teater.

Det er en slank og veltrænet Silas Holst, der tager imod BILLED-BLADET på Det Ny Teater.

Teatret hvor han fra 10. februar skal på scenen i høje hæle i rollen som Lola.

Lola er en drag queen, der hjælper en skotøjsfabrikant med at få gang i butikken ved at lave højhælede støvler til mænd.

Tabt 10 kilo

Det er tydeligt, at Silas Holst både har smidt nogle kilo og trænet, så han står skarpt.

Foto: Lars H. Laursen.

- Jeg har tabt 10 kilo, og rollen som Lola har været en super motivation, forklarer Silas Holst.

- Jeg skal jo både gå i høje hæle og have stramtsiddende tøj på. Så for ikke at skulle snøres ind i et korset, valgte jeg at gå i træning, forklarer Silas Holst med et smil.

Føler mig godt tilpas

De høje hæle er Silas Holst blevet så fortrolig med, at han faktisk kan nyde at gå rundt i dem.

- Det gør noget ved din krop og din holdning at komme op på høje hæle.

- Du står og går anderledes. Det er sådan overskudsagtigt. Der sker virkelig noget, og jeg føler mig godt tilpas i dem.

Foto: Lars H. Laursen.

Silas funderer lidt – og tilføjer:

- Jeg føler mig faktisk maskulin, selv om det lyder mærkeligt. Det er meget styrke i det.

Masser af øvelse

Silas Holst glæder sig til premieren og til at danse rundt på de høje hæle.

- Det har krævet øvelse, masser af øvelse, men jeg er ikke faldet endnu, forsikrer Silas Holst og skynder sig at banke under bordet.

- Det har været en vild proces, og jeg har lært nye sider af mig selv at kende.

Foto: Lars H. Laursen.

- Jeg er sikker på, det bliver godt, og jeg håber, publikum får en skøn oplevelse.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden