2. nov. 2016
Af af Emma Kirstine Jespersen og Holger Filip Bahnson Harild

Se holdet bag den nye Queen-musical

Christoffer Brodersen, Nellie Ettison, Szhirley, Niels Olsen, Joey Moe, Kristine Yde og Anders R. Gjesing
Christoffer Brodersen, Nellie Ettison, Szhirley, Niels Olsen, Joey Moe, Kristine Yde og Anders R. Gjesing
Foto: Jeppe Michael Jensen
Rollelisten til den forrygende “We Will Rock You”-musical er nu blevet offentliggjort, og den byder på en række store navne.

Den berømte musical "We Will Rock You" får premiere i den gigantiske Royal Arena i foråret 2017.

Der er allerede blevet solgt 16 millioner billetter i 28 lande og på seks kontinenter, og musicalen kan allerede nu kaldes en stor succes for Langkjær Entertainment og Live Nation.

Ben Eltons Queen musical ”We will rock you” har nu fået godkendt det endelige cast af Queens egen guitarist Brian May og trommeslager Roger Taylor.

Hovedrollen er besat

Syv dygtige danske sangere og skuespillere er blevet valgt til de spændende roller, nemlig Christoffer Brodersen, Nellie Ettison, Szhirley, Niels Olsen, Joey Moe, Kristine Yde og Anders R. Gjesing.

Den talentfulde Christoffer Brodersen har fået æren af at få den centrale rolle som drømmeren Galileo.

Joey Moe spiller med

Den charmerende popmusiker og “Voice Junior”-dommer Joey Moe har fået chancen for at spille Britney, en meget vild og højtråbende figur.

Sangerinden Szhirley har fået æren af at spille den sexede og ubehagelige superskurk Killer Queen.

- Jeg elsker Queen og har hørt alle deres sange, som jeg er vild med, siger Szhirley til BILLED-BLADET.

Læs mere om: