3. jul. 2013
Af af Helle Skram de Fries

Silas gift ved årets varmeste bryllup

Silas Holst og Johannes Nymark gift i Las Vegas
Johannes Nymark og Silas blev gift i Las Vegas. Indsat billede er taget umiddelbart før vielsen.
Foto: AOP & privat
Om aftenen den 1. juli gav Silas Holst og Johannes Nymark hinanden deres ja i 48 graders varme i Las Vegas.

Sidste sommer forlovede danser og skuespiller Silas Holst sig med sin skuespiller-kæreste Johannes Nymark. Mandag aften beseglede parret deres kærlighed ved et bryllup i Las Vegas.

Det var Silas Holst’ tidligere dansepartner og nuværende hjerteveninde Malena Belafonte, der viede parret. Malena der til daglig bor i New York er ”ordained minister og har dermed – ligesom en dansk borgmester – rettigheder til at forestå en vielse.

De to forelskede havde venner og familie med sig til Las Vegas og havde nydt en uge i New York inden de drog til ørkenvarme Las Vegas, hvor de boede på Flamingo Hotel & Casino.

”Så var man pludselig sådanne en, der var blevet gift.. syret!! Og sejt!!” skriver Silas Holst på sin Facebook-profil efter det varme bryllup.

Inden turen gik til Las Vegas nåede parret at opleve en masse skønne ting i New York. På Silas’ ”to-do-liste” hjemmefra var blandt andet et møde med Orlando Bloom, og det lykkedes. På listen var også ”Se fantastisk teater” – og også her kunne Silas sætte et kryds, inden rejsen til Vegas.

Sammen med sin elskede så Silas blandt andet ”Books of Mormons”, og billetterne var en gave fra Silas’ seneste ”Vild med dans parter”-partner Louise Mieritz og hendes mand Manuel.

Vielsen i Las Vegas havde blandt mange andre familiemedlemmer og venner deltagelse at Silas’ mor Lene Holst og Johannes’ mor Kate Nymark.

Johannes’ søster Katrine Nymark havde ikke mulighed for at være i Las Vegas, men sendte – som mange andre – masser og lykønskninger og kærlighed til parret på Facebook.

Når det nygifte par vender hjem til Danmark holder de senere en bryllupsfest.

Læs mere om: