10. apr. 2014
Af af Helle Skram de Fries

Silas Holst: Baby får mig ikke til at køre i stationcar

Johannes Nymark og Silas Holst.
Johannes Nymark og Silas Holst.
Foto: Krestine Havemann
Den succesfulde danser og musicalstjerne vil ikke skifte til en familiebil, selv om han snart skal være far.

Den lille familie på tre forældre, Silas Holst, Johannes Nymark og Louise Mahnkopf, er i fuld gang med forberedelserne til ankomsten af deres kommende fælles baby.

Barnevognen er købt for længst, og den er kønsneutral i farven – nemlig lilla.

- Vi kender ikke kønnet endnu, så det er vi stadig rigtig spændte på, fortæller Johannes Nymark til BILLED-BLADET.

- Vi er alle tre lige lykkelige, uanset om det bliver en dreng eller en pige. Og vi er blevet enige om både et drengenavn og et pigenavn, fortæller Silas Holst, der kan tilføje, at graviditeten forløber, som den skal, og at alle har det fint.

Et andet vigtigt transportmiddel i en børnefamilies hverdag er for manges vedkommende bilen.

Men her kommer der ikke til at ske de store forandringer, når babyen ankommer sidst på efteråret.

I hvert fald ikke for Silas Holst.

- Jeg skal ikke have en stationcar, når baby kommer. Jeg elsker min Peugeot 407 Coupe, så den holder jeg fast ved, fastslår Silas Holst.

Han glæder sig til at spille hovedrollen i musicalen "Dirty Dancing", men han glæder sig allermest til sit livs vigtigste rolle – nemlig rollen som far sammen med sin mand Johannes Nymark og deres veninde Louise Mahnkopf, der glæder sig til at blive mor for første gang.

Silas Holst.
Silas Holst.
Foto: Lars. H. Laursen

Læs mere om: