20. mar. 2023
Af Helle Skram de Fries

Silas Holst i tårer over vild oplevelse med datteren

Silas Holst
Silas Holst
Foto: Hanne Juul
Musicalstjernen måtte fælde flere tårer, da han så sin otteårige datter på Det Kongelige Teater.

Det var en rørt Silas Holst, der 19. marts var gæst i Det Kongelige Teater.

Her var hans datter Maggie på otte et halvt år nemlig på scenen, sammen med en masse andre til ”Store Balletdag”.

- Elever fra balletskoler over hele landet bliver inviteret til at danse på Gamle Scene, forklarer Silas Holst.

Til ballet hos Inge Juul Hansen

Datteren Maggie går til ballet på Silas Holst og Benjamin Martins ”Dansestudie” i Rødovre.

Her bliver Maggie undervist i ballet af tidligere solodanser ved Det Kongelige Teater, Inge Juul Hansen.

Inge Juul Hansen
Inge Juul Hansen
Foto: Hanne Juul

- 30 af Inges balletbørn var på scenen sammen med en masse andre, og det var altså vildt at se. Så der fældede jeg altså nogle tårer, fortæller Silas Holst til BILLED-BLADET.

Lært meget

- Maggie har gået til ballet i tre år, men det er længe siden, jeg har set hende danse. Så det var fantastisk at se, hvor meget hun har lært på et halvt år.

- Og så i balletskørt, knold i nakken og glimmer – i en udsolgt sal, lyder det fra farmand.

Her er Maggie til sin første ballet-turnering på dansestudiet.

Silas Holsts datter til balletundervisning
Silas Holsts datter til balletundervisning
Foto: Privat

Har selv prøvet det

I forbindelse med ”Vild med dans” har Silas Holst selv prøvet at danse på Gamle Scene til ”Vild med dans” Knæk Cancer.

Senest i 2021 sammen med Lise Rønne.

Lise Rønne og Silas Holst
Lise Rønne og Silas Holst
Foto: Hanne Juul

- Det er helt magisk. Så tårerne trillede både hos mig, min mand Nicolai, farmor Lene og mormor og morfar, forsikrer Silas Holst.

Læs mere om: