Silas Holst: Nu får børnene snart deres eget værelse

Silas Holst.
Foto: Lars H. Laursen.
1. maj siger ”Vild med dans”- og musicalstjernen sammen med familien definitivt farvel til Ågerupgård i Brønshøj.
Så flytter de nemlig til deres nye bolig, der rent faktisk kun ligger 400 meter fra det snart forhenværende hjem.
- På den måde er flytningen jo ret overskuelig, men der er selvfølgelig meget, der skal pakkes ned, fortæller Silas Holst til BILLED-BLADET.
Tre selvstændige boliger
De to børn, Maggie My på seks og Bob Jones på fire har lidt blandede følelser i forbindelse med flytningen.
- Men de glæder sig til at få hver deres værelse i det nye hus, der også er nemmere at dele op i tre selvstændige boliger, forklarer Silas Holst.
Silas Holst og kæresten Nicolai Schwartz skal bo i deres selvstændige afdeling, mens Johannes Nymark og hans kæreste Jeppe Christoffersen skal bo i deres og Louise Mahnkopf i sin selvstændige afdeling.
De to børn, som Silas Holst og hans eksmand, Johannes Nymark, har sammen med veninden Louise Mahnkopf, deles de om.

Foto: Birger Storm
Spændende at indrette værelser
- Vi har flyttet tingene fra haven – trampolinen og diverse andre haveting, så det går stille og roligt fremad.
Ungerne har set det nye hus flere gange.
- De synes, det er spændende selv at skulle være med til at indrette deres nye værelser.
Ny hjem i gårafstand
- Det skal nok blive godt, konkluderer Silas Holst.
På flyttedagen er den nye bolig så tæt på, at Maggie My og Bob Jones kan tage Silas i hånden og spadsere til deres nye hjem.

Foto: Privat
BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe det søde foto fra Silas Holsts instagram.
Udvalgt til dig
Fra forsiden