10. jan. 2010
Af af Helle Skram De Fries
Silas Holst skal være med i Melodi Grand Prix
Silas Holst
Foto: Birger Storm
Silas Holst har fart på karrieren og skifter nu danseskoene ud med en sangmikrofon
Den 26-årige danser Silas Holst er en af de 10 sangere, der skal dyste om at vinde Dansk Melodi Grand Prix og senere repræsentere Danmark ved Det Internationale Melodi Grand Prix i Oslo.
Først på et pressemøde 12. januar i DR-Byen bliver det officielt, hvem der er med i den store sangkonkurrence. Men BILLED-BLADET kan allerede nu afsløre, at den ene af deltagerne er Silas Holst.
Silas Holst gav prøver på sit sangtalent, da han optrådte med Pernille Højmark og Sweethearts 2. juledag i Pumpehuset.