Skuespiller Lone Hertz overrasker med dejlig nyhed

Lone Hertz.

Lone Hertz.

Foto: Carsten Viladsen
81-årige Lone Hertz er blevet en fast del af de frivillige i Danmission Genbrug i Rødovre.

Da Danmark lukkede ned, blev der også lukket ned for de foredrag Lone Hertz havde i sin kalender.

Det gav den folkekære skuespiller ekstra tid og lyst til at bruge den til noget nyttigt.

“Jeg var meget rastløst, og så havde jeg tid!”, fortæller Lone Hertz i en pressemeddelelse fra Danmission, der samtidig kan oplyse, at skuespilleren nu blevet en fast del af holdet af frivillige i Danmission Genbrug i Rødovre.

Gør en forskel

“Jeg har set den store forskel organisationen gør for mennesker ude i verden på de mange rejser, jeg har været på for at kunne holde oplysningsforedrag for Danmission”, forklarer Lone Hertz.

Da hun erfarede, at der manglede frivillige til at genåbne genbrugsbutikkerne, tilbød hun sin hjælp.

 Det har hun ikke fortrudt.

En lille familie

“Jeg har fået en lille familie i butikken. Vi har et fælles mål, og jeg går meget op i, hvor meget der bliver solgt for – penge, som så kan sendes ud i verden,”

Lone Hertz arbejder bag disken, men er også i gang med at sortere LP’er fra et dødsbo.

“Jeg får nogle gode oplevelser - og bedre samvittighed. Jeg ved jo. pengene kommer fattige til gavn. 

Foto: Carsten Viladsen

Den folkekære skuespiller har gennem mange år været engageret i Danmissions sag og holdt foredrag om organisationens arbejde.

Danmission driver 72 genbrugsbutikker fordelt over hele Danmark. Overskuddet fra genbrugsbutikkerne går til organisationens arbejde med fattigdomsbekæmpelse, kirkeudvikling og religionsdialog i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark. 

Vil du have BILLED-BLADET hjem til digKlik her og læs hvordan

 

 

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden