14. maj. 2023
Af Luise Marie Bekker

Sød overraskelse til særlig gæst i Cirkusrevyen

Cirkusrevyen.
Cirkusrevyen.
Foto: Martin Høien
Alle gæsterne til premierefesten brød ud i sang til stor overraskelse for én særlig person.

Mads Knarreborg debuterer i år i Cirkusrevyen, og til premieren kom hele hans familie.

– Mine forældre og mine to søstre, min svoger og min niece og min kæreste er her, smilede skuespilleren efter en vel overstået premiere.

– Det betyder meget for mig, at de bakker mig op. De ser alt, hvad jeg laver, og det gør mig tryg, fortalte Mads.

Mads Knarreborg: En stor gave for min mor

Og aftenen var helt speciel for hans stolte mor, Inge-Lise Knarreborg.

Mads fyldte 45 år d. 10. maj – dagen før den store premiere.

Og hun fyldte selv 80 år ved midnat på premiereaftenen.

Abonnement på BILLED-BLADET

Og der ventede hende noget af en overraskelse ved premierefesten efter showet.

Alle gæsterne overraskede hende nemlig med fødselsdagssang efter forestillingen.

Mads Knarreborg med sin mor, Inge-Lise.
Mads Knarreborg med sin mor, Inge-Lise.
Foto: Cirkusrevyen

– Det var en stor gave for hende at få alle med herud. Hun kunne næsten ikke være i sin egen krop over det, sagde Mads.

Mere om: