18. aug. 2014
Af Malan Joensen

Søren Østergaard: Vennerne kom med mad

Søren Østergaard.
Søren Østergaard.
Foto: Lars Aarø
I 1990’erne gik den nu succesfulde cirkusdirektør fallit med et andet cirkus.

Søren Østergaard står i spidsen for det højst populære Zirkus Nemo, der fra 12.-30. august har slået teltpløkkerne op på Femøren ved Amager Strandpark.

Men han har dog ikke altid haft succes med cirkuslivet, og på et tidspunkt stod det så grelt til med økonomien, at vennerne hjalp med mad.

Det fortæller Søren Østergaard i Politikens Lørdagsliv.

- At skylde penge er det værste, jeg ved. Jeg betaler altid mine regninger til tiden, nogle gange før. Jeg kan slet ikke have det. Jeg synes bare, at folk skal have deres penge. Det kom nok også efter, at jeg gik fallit med et cirkus tilbage i 1990’erne og ikke kunne betale nogen.

- Jeg var helt dernede økonomisk, hvor vores venner kom med mad. Men så var jeg lykkeheldig, at jeg fik et godt job ind ad døren. De skrabede tider har vist desværre ikke præget mit forbrug. Det der med økonomi er vist ikke det, jeg kommer i Kraks Blå Bog eller får en udmærkelse for, fortæller cirkusdirektøren til avisen.

Læs mere om: