19. aug. 2018
Af Annemette Mikkelsen

Søren Østergaards søde kærlighedsgave til Lisbet Lundquist

Søren Østergaard og Lisbet Lundquist. 
Søren Østergaard og Lisbet Lundquist.
Foto: Flemming Jeppesen
Zirkusfruen i Nemo, Lisbet Lundquist, har fået sin helt egen lille vogn på zirkuspladsen af gemalen, Søren Østergaard.

Forfatter og skuespiller Lisbet Lundquist fik sidste år i Aarhus noget af en overraskelse af sin mand, Søren Østergaard, på zirkuspladsen.

- Der stod sådan en lille gammel campingvogn.

Den var malet rød og sort og så var der et lille guldskilt på, hvor der stod: ’Lisbets Vogn’, fortalte Lisbet med et bredt smil.

På den måde kunne zirkusdirektøren have sin hustru tæt på, selvom hun havde arbejde, der skulle passes.

Vognen var nemlig beregnet til, at Lisbet kunne skrive i den - og det gjorde hun.

Søren havde indrettet den med en tekande, tekopper, en transistorradio, stearinlys og blomster.

Da BILLED-BLADET mødte hende til premieren på Zirkus Nemo i Charlottenlund, var vognen dog ikke med:

- Nu er jeg næsten hjemme, så jeg fiser lidt frem og tilbage i stedet for, fortalte forfatteren, inden fløjten ringede ind til en ny Nemo forestilling.

Lisbet Lundquist udgav tidligere på året erindringsbogen: ”Hvor er stjernerne, når det er lyst”, hvor hun tager læserne med tilbage på barndommensgade.

Læs mere om: