7. aug. 2010
Af af Helle Skram De Fries
Søs Egelind tog hunden med på scenen
Søs Egelind og Alma
Foto: Birger Storm
Som noget nyt optræder Søs' hund, Alma, også Dogmerevyen i år.
Det er næsten en fast tradition, at Søs Egelind er et bærende element i Dogmerevyen, og 2010 er ingen undtagelse.
"Vi tager ingen chancer" er titlen på revyen i år, men holdet har dog valgt at tage den chance at have Søs Egelinds hund, Alma Nisse Quisling, med på scenen i et forrygende sangnummer.
Søs Egelind er den store sangstjerne, der har problemer med sit instrument, stemmen. Derfor får hun assistance fra hunden, der hyler rytmisk med, når Søs forsøger at ramme de helt høje toner. Det klarede vovse helt fint ved den udsolgte premiere på Brundby Hotel på Samsø.
En af reglerne i Dogmerevyen er, at deltagerne kun har 48 timer til at forberede sig inden forestillingen.